Reborn Studio
Velkommen til mit lille studio, hvor du kan sænke dine skuldre, trække vejret dybt og mærke roen.
Reborn Studio er et lyst og roligt rum i hjertet af Frederikssund – med morgenklasser i aktiv yoga og individuelle sessioner i kropsterapi.
Her er højt til loftet, plads til nærvær og en atmosfære, hvor du kan finde ro og bevægelse i balance.
Hos Reborn Studio tilbyder jeg både aktiv morgenyoga i små hold, privat yogaundervisning og kropsterapi – alt sammen med fokus på kontakt, frihed og energi i kroppen.
Yulia Abramova
Kropsterapeut & Yogalære
Mit navn er Yulia Abramova. Jeg er kropsterapeut og yogalærer med en baggrund i psykologi – og jeg står bag Reborn Studio i Frederikssund.
Med baggrund i psykologi, yoga og en 3-årig kropsterapiuddannelse fra Body SDS-skolen arbejder jeg med krop og menneskelig udvikling.
Min tilgang er dybt forankret – ikke kun i min faglige erfaring, men også i mit liv.
Jeg kommer fra en familie, hvor arbejdet med kroppen og psyken har fyldt meget – så det har ligget naturligt for mig helt fra barndommen.
Siden tidligt i livet har jeg været optaget af, hvordan kroppen udtrykker det, vi ikke altid kan sætte ord på – og hvordan nærvær og kontakt kan skabe forandring.
Jeg brænder for at skabe rum for ro, forbindelse og udvikling – gennem bevægelse, nærvær og tillid.
I mine sessioner lytter jeg med hænderne og arbejder i respektfuldt samspil med kroppen. Nogle behandlinger er blide og groundende, andre dybe og forløsende – alt efter, hvad kroppen er klar til. Du behøver ikke at vide præcis, hvad du vil arbejde med. Nogle gange er det nok at mærke, at noget trænger sig på.
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.
Kærlig hilsen,
Yulia